For nylig er spredning blevet meget populær som en erstatning for smør og margarine - produkter, der indeholder animalsk og vegetabilsk fedt, men adskiller sig i mindre kolesterol.
Spreads anses ofte for at være ens i indhold og form til smør, men de adskiller sig fra både smør og margarine. I modsætning til sidstnævnte kan spredningen spises uden forbehandling, for eksempel simpelthen spredning på brød. Faktisk betyder den originale oversættelse af ordet "spread" fra engelsk "smearing". Når man sammenligner smør med traditionelt smør, er der både positive og negative forskelle.
Fordele ved spreads
En af de vigtigste fordele ved opslag er det lavere kolesterolindhold. Spredning som et fødevareprodukt optrådte netop på grund af udviklingen af diætetik og blev oprindeligt solgt på apoteker som en nyttig erstatning for smør. Derudover er de vegetabilske olier, der er indeholdt i opslagene, en nyttig kilde til vitaminer og mineraler.
En vigtig fordel ved opslag er, at de kan bruges til at stege grøntsager og kød. Stegning i smør er skadeligt, da proteiner af animalsk oprindelse krølles sammen med stærk opvarmning og efterfølgende har en negativ effekt på væggene i menneskelige blodkar. Da opslagene indeholder vegetabilske olier (oliven, solsikke, palme), har stegning dem ikke en sådan effekt på menneskekroppen.
Spreads kan med succes bruges i madlavning som erstatning for margarine. Margarine, der bruges i bagværk, har muligvis ikke den mest behagelige, lidt bitre smag, mens et smøremiddel med et højere animalsk fedtindhold vil gøre dejen smagere.
Den sidste vigtige fordel ved opslag er deres lavere omkostninger sammenlignet med almindeligt smør. Da vegetabilske olier anvendes til fremstilling af smørematerialer, bliver produktionsprocessen meget billigere, hvilket også påvirker produktionsomkostningerne.
Ulemper ved spreads
Spreads har deres egne vigtige ulemper, som du skal være opmærksom på. Det konstante forbrug af spredning i mad fremkalder sygdomme i hjertet og væggene i blodkarrene på grund af tilstedeværelsen af kunstige transfedtstoffer. Dette gælder først og fremmest produkter, der indeholder solsikke og olivenolie. Asiatisk oprindelse af kokosnød og palmeolie er ikke kilder til transfedt og kan derfor bruges kontinuerligt.
Væsentlige argumenter "imod" kan være, at producenter ofte uretfærdigt nærmer sig produktets sammensætning og bruger kunstige analoger af animalsk (mælke) fedt i produktionsprocessen.
